Postural rehabilitering (forkortes PR)
Vidste du at: PR også kan gøre noget ved kroniske problemer?
Kroniske lidelser og problemer i bevægeapparatet er meget svære at gøre noget ved. Spørg bare mine dyrlæge kolleger rundt om i landet…. Men Postural rehabilitering er faktisk særdeles velegnet til netop at gøre noget ved kroniske problemer.
Hvad gør PR?
PR er en teknik som via nervesystemet kan rette op på selv kroniske problemer i bevægeapparatet. Desuden er teknikken med til at indkode korrekt bevægelighed. Dette foregår blandt andet ved hjælp af simple øvelser, som ejeren kan instrueres i og udføre med dyret i vante omgivelser. På den måde dannes korrekt muskulatur og eventuelle skader forebygges. Teknikken bruges også til skadede dyr, så de hurtigst muligt og mest korrekt kommer sig efter skaden.
Desuden benyttes teknikken til at slette smerte hukommelse i kroppen. Det vil sige, at dyret kan have oplevet noget smertefuldt, som ligesom bliver hængende og hæmmer dyret på mange måder. Dyret kan for eksempel blive bange, aggressiv eller ikke bryde sig om at blive berørt på området. Desuden har mange dyr en forventning om, at der vi ske noget ubehageligt når de bliver rørt på det tidligere smertefulde sted. Ved hjælp af PR kan denne hukommelse nærmest blive slettet helt eller delvist, således at dyret ikke længere forbinder det tidligere smertefulde område med noget ubehageligt. Dyret vil herefter bruge sig selv normalt uden at skåne området samt være bange for eksempelvis berøring af området.